Om Aktiv Leg
Aktiv Leg er en dansk virksomhed, som startede i 1999. Siden dengang har vores kernekompetence været udvikling, produktion og montering af kvalitetslegeredskaber til det danske marked - især til erhvervsdrivende og det institutionelle område. Vi leverer selvfølgelig også meget gerne til private.
Vores mål er, at gøre legepladserne bedre og sjovere. De fleste børn ønsker dog bevægelse og store højder og vi har forsøgt at udvikle det uden at overskride de gældende EN1176-regler. Den bedste garanti for en sikker legeplads opnås ved, at lade pladsen certificere efter opstilling. Derved findes eventuelle montagefejl eller sikkerhedsmæssige problemer.
Samtidig ønsker vi, at levere produkter med meget lang levetid til fornuftige priser. Robiniatræ har en levetid på mere end 30 år i jord uden behandling. Desuden anvender vi næsten udelukkende rustfrie komponenter og taifuntov af bedste kvalitet. Næsten alle produkter og komponenter er også udviklet og produceret i Danmark.
Vores produkter:
- Er af højeste kvalitet
- Har meget lang levetid
- Skal overholde alle gældende sikkerhedsregler
- Har optil 5 års garanti, samt 15 års garanti mod væsentlig råd
- Har medfølgende tegninger til evt. ansøgninger (efter ønske og uden merpris)
Garantibeskrivelse:
Efter at have produceret legeredskaber i mange år, har vi fra januar 2009 indført en 5-årig produktgaranti på alle vores produkter. Den 5-årige garanti omfatter også revnedannelser i robiniatræ. Tovværk og plastikovertræk på kæder er ikke omfattet af denne garanti, men kun den almindelig 2-årige produktgaranti. Garantien dækker ikke almindelig slitage eller hærværk.
Samtidig yder vi en 15-årig garanti mod væsentlig råd i robiniatræ. Garantien kræver ikke behandling med træbeskyttelse eller lignede for at kunne opretholdes.
Generelle betingelser:
- Køber er forpligtet til at undersøge og oplyse om der forefindes telefon- og elkabler, vand- og gasledninger mm. i det berørte område.
- Køber skal oplyses om høj grundvandstand.
- Eventuelt faldsand og udgravning hertil, samt el-arbejde er ikke med i prisen medmindre andet er anført.
- Det er købers opgave at sikre, at gældende tilladelse til etablering er opnået.
- Ejendomsretten til det købte tilfalder først køber, når det fulde beløb er betalt.
- Når materialer er leveret på byggepladsen overtages ansvar og risiko af køber.
- Et fremsendt tilbud er gældende i to måneder.